SHARP

Sprog

REGELMÆSSIG VEDLIGEHOLDELSE

For at sikre, at maskinen fortsætter med at yde topkvalitet, skal maskinen rengøres regelmæssigt.

Advarsel

Brug ikke brændbar spray til rengøring af maskinen. Hvis gas fra sprayen kommer i kontakt med varme, elektriske komponenter eller heatersektionen i maskinen, kan det forårsage brand eller elektrisk stød.

Forsigtig

  • Brug ikke fortynder, benzin eller lignende flygtige rengøringsmidler til rengøring af maskinen. Det kan nedbryde eller misfarve kabinettet.
  • Brug en blød klud til forsigtigt at tørre snavs af området på betjeningspanelet med en spejlagtig overflade (vist til højre). Overfladen kan tage skade, hvis du bruger en stiv klud eller gnider hårdt.

RENGØRING AF GLASRUDEN OG DEN AUTOMATISKE DOKUMENT-FEEDER

Hvis glasruden eller dokumentbagpladen snavses til, vil der fremkomme snavsede pletter eller farvede eller hvide striber på det scannede billede. Disse dele skal altid være rene.
Tør delene med en ren, blød klud.
Fugt om nødvendigt kluden med vand eller en smule neutralt rengøringsmiddel. Aftør derefter med en ren tør klud.
Eksempler på striber på billedet

Originalglasplade

Dokumentbagplade

SCANNINGSOMRÅDE

Hvis der forekommer sorte eller hvide linjer på de scannede billeder ved brug af den automatiske dokumentfeeder, rengøres scanningsområdet (den tynde, lange glasflade ved siden af glaspladen).
Denne del rengøres med den glasrenser, der findes i den automatiske dokumentfeeder. Når du har brugt glaspudsemidlet, skal det sættes på plads på opbevaringsstedet igen.

Åbn den automatiske dokumentfeeder, og fjern glasrenseren.

Rengør dokumentscanningsområdet på glasruden med glasrenseren.

Et scanningsområde er på dokumentglaspladen og det andet er den indvendige automatiske dokumentindfører.

Åbn låget til scanningsområdet på den automatiske dokumentindfører.

Skub udløserkontakten ind for at udløse låget.

Rengør scanningsområdet på den automatiske dokumentfeeder.

Luk lågen.

Sæt glasrenseren på plads.

RENSNING AF LASERENHEDEN

Når laserenheden inde i maskinen bliver snavset, kan der dannes stribemønstre (farvede striber) på den udskrevne side.
Identificering af striber (farvede striber) forårsaget af en snavset laserenhed

  • Farvede striber vises altid samme sted. (Striberne er aldrig sorte).
  • De farvede striber går parallelt med papirindføringsretningen.
  • Farvede striber vises ikke kun på udkast fra en kopimaskine, men også på udskrifter fra en computer. (De samme striber vises på både kopier og udskrifter).
Hvis problemerne ovenfor forekommer, skal du bruge fremgangsmåden nedenfor til at rene laserenheden.

Åbn frontlågen.

Tag renseværktøjet til laserenheden ud.

Tag rengøringsværktøjet til laserenheden ud.
  1. Rengøringsværktøjet er fastgjort til maskinens frontlåge.
  2. Sæt det over krogen for at placere det på bagsiden.
  3. Drej rengøringsværktøjet omkring knoppen for at få det af krogen til højre.

Tjek at renseren på spidsen af renseværktøjet ikke er snavset.

Hvis rensepuden er snavset, skal du fjerne den fra rengøringsværktøjet og udskifte den med en ren. Du finder mere information om udskiftning af rensepuden i afsnittet "UDSKIFTNING AF RENSEPUDE (side 1-80).

Peg nedad med rensepuden og før langsomt værktøjet ind i det hul, der skal rengøres i laserenheden.

Husk at rette rensepuden nedad. Mærkater i stil med (A) findes på områder, der skal rengøres.

Før renseværktøjet hele vejen ind i hullet og træk det så ud igen.

Træk rengøringsværktøjet ud, til du kan mærke, at spidsens værktøj slipper laserenhedens rengøringsflade.

Gentag trin 4 til 5 to eller tre gange og fjern derefter rengøringsværktøjet.

Gentag trin 4 til 6 for at rengøre alle huller (4 huller) i laserenheden.

Der er i alt fire huller i laserenheden, der skal rengøres. Rengør alle hullerne.

Skift renseværktøjet.

  1. Hæft rengøringsværktøjet på knoppen og drej det omkring den. Sæt derefter kanten (siden uden rensepude) på krogen til højre.
  2. Før venstre side af rengøringsværktøjet over krogen for at placere det i denne side.
  3. Skru rengøringsværktøjet fast på krogen.

Luk frontlågen.

UDSKIFTNING AF RENSEPUDE

Åbn frontlågen og tag en ekstra rensepude ud

Ekstra rensepuder opbevares i frontlågen.
Tag fat i enden af rensepuden, og træk den ud af lågen.

Fjern den snavsede renser fra spidsen af renseværktøjet.

Hold godt fast i værktøjet, hvor rensepuden sidder fast, og tryk med din anden hånd ned på den krog, der holder rensepuden. Tag nu rensepuden af.

Forsigtig

Sæt rensepuden tilbage på inderlågen. Husk at lukke inderlågen, når du har udskiftet rensepuden.

Sæt den nye renser fast på renseværktøjet.

Placer rensepudekrogen ud for fastgøringshullet i rengøringsværktøjet. Hold godt fast i rensepuden, og tryk rengøringsværktøjet ind.

RENGØRING AF INDFØRINGSVALSEN TIL DEN MANUELLE FEEDER

Rengør den manuelle feeders indføringsvalse, hvis der ofte opstår fejlindføring af papir i den manuelle feeder. Aftør indføringsvalsens overflade med en ren, tør klud, der er fugtet med vand eller et neutralt opvaskemiddel.

Manuel feeder (på maskinen)

Tag papiret ud.

Tag vedligeholdelseslågen af.

Rengør den manuelle feeders indføringsrulle.

Sæt vedligeholdelseslåget på igen, når du er færdig med at rengøre.

Læg papiret i.

Manuel feeder (bakker med stor kapacitet)

Tryk på betjeningsknappen og tag papiret ud.

Papirbordet sænkes. Betjeningsknappen blinker, når papirbordet sænkes. Knappen tændes, når papirbordet er sænket helt. Tag ikke papiret ud, før knappen holder op med at blinke.

Tag vedligeholdelseslågen af.

Rengør den manuelle feeders indføringsrulle.

Sæt vedligeholdelseslåget på igen, når du er færdig med at rengøre.

Læg papiret i og tryk på betjeningsknappen.

Papirbordet hæves, når du trykker på betjeningsknappen.

RENGØRING AF PAPIRINDFØRINGSVALSEN

Hvis den placerede original, under brug af den automatiske dokumentfeeder, er tilsmudset eller sidder fast, skal du tørre overfladen af papirindføringsvalsen i pilens retning med en ren, blød klud fugtet med vand eller et neutralt rengøringsmiddel.

Sprog

Version 02a / bp90c80_usr_02a_da

↑Øverst på side