SHARP

Sprog

ILÆGNING AF PAPIR I DEN MANUELLE FEEDER

Brug den manuelle feeder til udskrivning på almindeligt papir, kuverter, etiketark, og andre specialmedier.
Der kan ilægges op til 50 ark (kraftigt papir med vægt mellem 106 g/m2 og 220 g/m2 (28 lbs. bond og 80 lbs. omslag): 20 ark, kuvert, transparent: 10 ark) for fortsat udskrivning, ligesom ved brug af andre bakker.

  • Når du bruger almindeligt papir, som ikke er Sharp-standardpapir, eller særlige medier, som ikke er SHARP-anbefalede transparenter, blankt papir, eller når du udskriver på bagsiden af papir, hvor der er udskrevet på den ene side, skal papiret lægges i ét ark ad gangen. Hvis der ilægges mere end ét ark ad gangen, medfører det fejlindføring.
  • Før du ilægger papir, skal du rette eventuelt krøllet papir ud.
  • For at tilføje papir trykkes ned på trykpladen indtil den låses, fjern evt. resterende papir i den manuelle feeder, læg det oven i det nye papir, der skal tilføjes, og læg det hele i den manuelle feeder igen. Hvis der tilføjes papir, uden at det resterende papir fjernes, kan det medføre papirstop. Der kan også opstå papirstop, hvis mere end det angivne antal ark bliver tilføjet, eller hvis papirstakken overskrider grænsen.
  • Efter papirilægning i den manuelle feeder, skal papirets type og størrelse altid kontrolleres.

SÅDAN ILÆGGES PAPIRET

Ilæg papir i liggende retning.

INDFØRING AF TRANSPARENTER

  • Anvend overheadtransparenter, der er anbefalet af SHARP.
  • Når der ilægges mange ark overheadfilm i den manuelle feeder, skal du sørge for, at arkene luftes flere gange, før de ilægges.
  • Når du udskriver på overheadfilm, skal du sørge for at fjerne hvert ark, efterhånden som det udskrives og kommer ud af maskinen. Hvis flere transparenter får lov at ligge oven på hinanden i udkastbakken, vil de klistre sammen eller bliver krøllede.

ILÆGNING AF KUVERTER

Når der ilægges kuverter i manual feederen, placeres de, så de er tilpasset den venstre side af retningen som vist nedenfor.
Der kan kun udskrives eller kopieres på forsiden af kuverterne. Anbring dem, så forsiden vender ned.
Fold papiret og lav en skarp pressefold.

Når DL ilægges

  • Åbn kuvertens flap.
  • Anbringes således, at flappen er i højre side.
  • Når C5 eller C6 ilægges
  • Luk kuvertens flap.
  • Læg den, så flappen er på bagsiden.
  • Vigtige punkter, når du anvender kuverter

    • Udskriv ikke på kuvertens bagside (siden med lim). Dette kan medføre fejlindføringer eller ringe udskriftskvalitet.
    • Der gælder begrænsninger for visse typer kuverter. Du kan få flere oplysninger ved at spørge en kvalificeret servicetekniker.
    • Visse driftsmiljøer kan forårsage krølning, udtværing, fejlindføringer, ringe tonerfastbrænding eller maskinfejl.
    • Når der ilægges mange kuverter, bliver de måske ikke indført, hvis udskrivningsfladen ikke er helt flad, og de bliver i stedet for indført i en vinkel.
    • Indføring af tykke kuverter er måske ikke muligt.
    • Kuverter med en lav overfladeglathed kan muligvis ikke blive indført.
    • Anvend ikke følgende kuverter.
      • Kuverter med snor til lukning
      • Kuverter med metalstykker, plastikkroge eller båndkroge
      • Forede kuverter
      • Kuverter med ujævn overflade, med titler eller prægning
      • Kuverter med linjer eller andre elementer, der bruger klæbemiddel eller andre stoffer til forsegling er ikke egnet, da disse stoffer kan blive smeltet pga. varmen fra fikseringsenheden.
      • Håndlavede kuverter
      • Kuverter med luft indeni
      • Dem med rynker, bøjemærker, snit eller andre skader.
      • Kuverter, hvis overflade er blevet beskadiget eller hvis form er blevet deformeret på grund af langvarig opbevaring eller fugtoptagelse, kan ikke anvendes.
      • Kuverter med fire eller flere lag laminering kan ikke indfødes.
      • Rudekuverter
    • Kuverter, hvor hjørnelimspositionen på bagsiden ikke flugter med hjørnekanten, kan ikke anvendes, da dette kan medføre krølning.
    • Udskriftskvaliteten garanteres ikke i området 10 mm (13/32") rundt om kanterne på kuverten.
    • Udskriftskvaliteten garanteres ikke på dele af kuverter, hvor der er en stor forskel i tykkelsen, f.eks. på firelagsdele eller dele, der er mindre end tre lag.
    • Ved udskrivning på konvolutter i liggende retning, skal man sørge for, at kuvertens lukning ikke er i området hvor den manuelle feeders indføringsvalse er.
    • Pres luften ud af konvolutten og glat eventuelle folder ud på alle fire sider før indstilling. Ydermere, hvis konvolutterne er skæve eller bøjede skal de glattes ud vha. af en hård genstand, så som en blyant eller lineal, før indstilling.
    • Tilpas dem på en flad flade
    • Visse kuverter kan ikke bruges, pga. flappens form eller kuverttypen.

    Vigtige punkter, når du anvender præget papir/etiketteark

    • Virkning fra emboss-papirets ru overflade kan påvirke udskriftskvaliteten afhængigt af typen af emboss-papiret. Få flere oplysninger ved at rådspørge forhandleren eller den nærmeste autoriserede servicerepræsentant.
    • Nogle etiketter skal lægges i specialbakken i den angivne retning. Følg disse instruktioner. Hvis der allerede er trykt en formular på etiketterne, og de påtrykte billeder og den forudtrykte formular ikke passer sammen, skal programmet eller printerdriverindstillingerne tilpasses, så udskrivningsbilledet drejes.
    • Brug ikke følgende typer af etiketark.
      • Etiketark uden en selvklæbende kopi eller etiketkopi
      • Etiketark med klæbestof
      • Etiketark med en angivet ilægningssretning, der ikke understøttes af maskinen
      • Etiketark, der allerede er blevet ilagt eller har fået fjernet nogle etiketter
      • Etiketark, der består af flere ark
      • Etiketark, der ikke understøtter laserudskrivning
      • Etiketark, der ikke kan modstå varme
      • Etiketark, der har perforeringer i beskyttelsespapiret
      • Etiketark med slidser i beskyttelsespapiret
      • Ikke-standard etiketark
      • Etiketark med klæbestof, der er blevet forringet på grund af langvarig opbevaring eller under andre omstændigheder
      • Etiketark med udskæringer, der eksponerer beskyttelsespapiret
      • Krøllede eller på anden måde deformerede etiketark
      • Ødelagte eller foldede etiketark
      • Etiketteark, der består af tre ark eller mere.

    Frigørelsesgreb til fikseringsenhed

    I visse tilfælde kan der opstå beskadigelse af kuverterne eller udtværinger, selv om der anvendes kuverter, der er inden for specifikationerne. Dette problem kan afhjælpes ved at ændre frigørelsesgrebene til fixeringsenheden fra deres "normale trykposition" til den" lavere trykposition". Følg proceduren på denne side.

    Vip højre sidepanel ud.

    Åbn panelet forsigtigt.

    Flyt frigørelsesgrebene til fikseringsenheden (to stk.) til den lavere trykposition, som vist.

    Luk højre sidepanel.

    Sæt armen tilbage i normal position, når ilægning af kuverter er afsluttet.

    Fikseringsenheden er meget varm. Pas på, at du ikke brænder dig, når du betjener trykjusteringsarmene til denne enhed.
    Sørg for at returnere armene til den normale position, før du udskriver eller kopierer på andet papir end kuverter. Ellers kan der forekomme fastbrændingsproblemer, papirindføringsfejl eller udstyrssvigt.

    Ilægning af papir

    Åbn den manuelle feeder og udvidelsesbakken.

    Forsigtig

    Læg ikke tunge ting på den manuelle feeder, og tryk ikke ned på feederen.

    Midten af trykpladen trykkes ned, indtil den låses på plads.

    Læg papiret, så den side, der skal udskrives, vender nedad.

    Ilæg papiret langs styrene hele vejen ind i specialbakken, indtil det langsomt stopper. Hvis papiret indsættes med for stor kraft, kan det resultere i, at den første kant foldes tilbage. Hvis papiret indsættes for løst, kan det resultere i skæv indføring eller fejlindføring.
    Papiret må ikke overskride det maksimale antal ark og må ikke være højere end indikatorlinjen.

    Indstil specialbakkestyrene korrekt til bredden af papiret.

    Juster specialbakkestyrene, så de let rører det ilagte papir.
    • Ved "Brevpapir" og "Fortrykt" skal papiret lægges med tryksiden opad. Når [Deaktivering af Duplex] er slået til, skal den side, der skal udskrives, anbringes i samme retning som ved almindelig udskrivning (med forsiden nedad).
    • For at tilføje papir trykkes ned på trykpladen indtil den låses, fjern evt. resterende papir i den manuelle feeder, læg det oven i det nye papir, der skal tilføjes, og læg det hele i den manuelle feeder igen. Hvis der tilføjes papir, uden at det resterende papir fjernes, kan det medføre papirstop. Der kan også opstå papirstop, hvis mere end det angivne antal ark bliver tilføjet, eller hvis papirstakken overskrider grænsen.
    • Tving ikke papiret ind, som du er ved at ilægge. Dette kan forårsage fejlindføringer.
    • Hvis styrene er indstillet bredere end papiret, skal de flyttes ind, indtil de passer korrekt til bredden af papiret. Hvis de er indstillet for bredt, kan papiret blive indført skævt eller blive krøllet.
    • Sådan lukkes den manuelle feeder.
    • Fjern evt. resterende papir i den manuelle feeder, og tryk ned på midten af trykpladen, indtil den låser. Efter at du har låst trykpladen, lukkes udvidelsesbakken og derefter lukkes den manuelle feeder.
    Sprog

    Version 02a / bpb547wd_usr_02a_da

    ↑Øverst på side